Artikel

Artikler med relevans

Hvem er læserne?
Sådan lyder et af mine første spørgsmål, når du bestiller en journalistisk artikel hos mig. For stoffet skal vinkles til mediets målgruppe.

En vedkommende og relevant artikel i et fagblad, magasin, nyhedsbrev, personaleblad eller medlemsblad giver dine læsere ny viden og en god oplevelse. For nogle er et relevant medlemsblad årsagen til, at de gentegner deres medlemskab.

Den gode historie – fortalt i en professionel artikel

Som journalist med over 20 års erfaring sætter jeg hurtigt fokus på den gode historie. Jeg

  • vinkler stoffet skarpt,
  • udfører en grundig research,
  • strukturerer og prioriterer oplysningerne,
  • sørger for, at flere sider i en sag bliver hørt,
  • informerer fagligt og sagligt,
  • skriver i et levende, billedskabende sprog.

Mit mål med journalistik er at give viden videre, så læserne selv bliver i stand til at danne sig en mening om vigtige emner.

Indviklede sager vikler jeg ud, og tungt stof skriver jeg lettere. Altid med høj troværdighed og faglighed.

Du kan hyre mig fra artikel til artikel, eller vi kan lave en aftale om en artikel-serie eller et større projekt, hvor jeg fungerer som redaktør  /  link til redaktør-siden.

Særlig viden om motion og sundhed

Som journalist arbejder jeg med mange forskellige emner, fx ledelse, pædagogik og musik.

Men motion og sundhed er mit særlige felt. Jeg har skrevet om motion siden starten af 1990’erne, bl.a. som redaktør for DGI’s trænermagasin Krumspring, med-udvikler af Magasinet Løb og webredaktør for vorespuls.dk  /  link: http://vorespuls.dk/.

Hyrer du mig til en artikel eller artikel-serie om motion, får du en stor baggrundsviden med i købet. Jeg har især skrevet artikler om løb, mountainbike, landevejscykling, kajak og svømning.

Se eksempler: Artikler

  • Forskerinterviews for Folkeuniversitetet i Aarhus: Jeg skriver interviews, som bliver bragt i Aarhus Stiftstidende og Aarhus Onsdag, om alt fra fremtidens fødevarer til sorgprocesser eller reformationens effekt på skolegangen herhjemme. Se her: Artikler – Folkeuniversitetet.
  • FOA’s medlemsblad: Jeg skriver fast om sundhed til FOA’s mange medlemmer, én artikel i hvert blad. Se fx artikel om hormon-ubalancen PCOS.
  • Idrættens Analyseinstitut: Artikler om idrætspolitik, faciliteter og udviklingen inden for idrætsområdet. Se fx Danske foreningsmedlemmer agerer som kunder.
  • Region Midtjyllands Koncern HR – Nyhedsbrev om ledelse
    Jeg skriver fast om forskellige udviklingstiltag inden for ledelse. Nyhedsbrevet er rettet mod ledere i regionen, fortrinsvis på hospitaler.
    Se artikler i Region Midtjyllands nyhedsbrev.