Hjemmeside

En hjemmeside skal give svar

Din hjemmeside skal arbejde for dig, mens du laver alt muligt andet: Holder møder, planlægger nyt eller holder fri.

Derfor skal din hjemmeside være skarp, overskuelig og give svar. Hurtigt.
Så tjener den pengene ind igen.

Hjemmeside-struktur: Skab overblik

En overskuelig struktur på din hjemmeside er guld værd. Den gør det nemt for brugeren at finde rundt.

Jeg skaber struktur i store mængder tekst og andet indhold og sørger for det vigtige overblik.

Tekst, der sælger dit budskab

Som tekstforfatter skriver jeg hjemmeside-tekst, der:

  • præsenterer dig og din organisation eller virksomhed bedst muligt,
  • sætter fokus på dit budskab,
  • er struktureret og let at skimme og forstå,
  • bliver fundet af Google via søgeord (SEO).

Journalist med skarpe redskaber

Min journalist-baggrund betyder, at jeg spørger ind til essensen i dit budskab.

Jeg prioriterer og strukturerer oplysningerne, så teksten bliver let at forstå, og jeg skriver i et levende sprog, som sikrer, at indholdet huskes.

Ønsker du korte, skarpe tekster, der hurtigt skal give svar? Eller skal vi formidle oplevelser, måske med fotos, video eller lyd? Jeg skriver professionel tekst, der passer til web og den måde, vi læser hjemmesider på. Video, fotos og lyd samarbejder jeg med andre om.

Jeg kan både redigere nuværende tekst på din hjemmeside og skrive ny tekst. Tekst og anden formidling vil bakke op om dine primære mål med hjemmesiden, fx at:

  • få flere abonnenter til dit nyhedsbrev,
  • skabe mersalg,
  • markere dig hos politikere og presse,
  • skabe indhold, som kan bruges til dialog på sociale medier.

Ønsker du en helt ny hjemmeside?

Skal vi starte fra bunden?
Jeg styrer processen fra ide til færdig hjemmeside.

Skal du have en ny hjemmeside med ny opbygning og nyt design af hjemmesiden, er jeg og mine samarbejdspartnere klar til at gå i gang.

Se eksempler: Tekst til hjemmeside

  • vorespuls.dk: Webredaktør fra 2010 til 2013. Hovedansvarlig for opbygningen af redaktionel tekst (430 artikler og guides). Ansvarlig for den løbende udgivelse af 5 forskellige nyhedsbreve. Med-administrator for vorespuls.dk’s Facebook-side.
  • VIA UC: Jeg har skrevet tekst til VIA UC’s nye hjemmeside om 5 af VIA’s forskningscentre.
  • Science-Museerne, Aarhus: Jeg står bag en del af teksten på Væksthusenes, Steno-Museets og Ole Rømer Observatoriets hjemmeside.

Hvad koster tekst til din hjemmeside?

I snit rækker 10.000 kr + moms til tekst på 5-6 sider på din hjemmeside, men det kommer naturligvis an på omfanget.
Ring og lad os snakke om det. Tlf. 51 20 75 60