Redaktør

Lad mig planlægge dine udgivelser

Vil du uddelegere produktionen af et medlemsblad, magasin eller nyhedsbrev?

Jeg er en driftsikker journalistisk redaktør, der bevarer overblikket, overholder deadlines og reagerer hurtigt, når noget skal ændres.

Ved at lade mig overtage redaktør-opgaven, slipper du for den daglige planlægning. Sammen lægger vi en langsigtet strategi, som jeg sørger for bliver fulgt.

Jeg er en ihærdig planlægger, som kan lide at få styr på produktionen i god tid – fx af et magasin, en publikation eller et nyhedsbrev. Jeg er god til at tænke flere indsatser sammen og skabe overblik.

Erfaring som redaktør:

  • Webredaktør på vorespuls.dk: Jeg opbyggede et stort redaktionelt indhold (430 artikler og guides) fra hjemmesidens start i 2010 til 2013 og var redaktør for 5 nyhedsbreve i løbende udgivelse.
  • Redaktør for magasinet Firkløver: DGI Vestjyllands medlems-magasin udkom 4 gange årligt. Jeg var redaktør fra 2008 til bladets lukning i januar 2015.
  • Redaktør for Instruktørmagasinet Krumspring: Fra 2001 til 2004 stod jeg for planlægningen af DGI’s trænermagasin, som udkom til 60.000 trænere 8 gange årligt.