Forretningsbetingelser

Lad os lave en god aftale: Læs alt det med småt

Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser

Aftaler

Alle aftaler er bindende. Er du usikker på, om jeg er den rette person til at hjælpe dig med journalistik eller kommunikation, så ring og lad os snakke om det.

Klippekort til kommunikation

Læs mere her om klippekort til kommunikation.

Klippekort:

  • Udstedes til den enkelte virksomhed og kan ikke overdrages eller sælges til andre.
  • Udløber efter et år.
  • Ubrugte klip refunderes ikke.

Jeg tilstræber at løse dine opgaver så hurtigt som muligt. Men ved ferier og sygdom vil der gå lidt længere tid. Du kan når som helst få oplyst mine ferieplaner – bare ring eller send en mail.

Arbejde uden for normal arbejdstid

Hvis opgaven kræver, at jeg skal løse den om aftenen eller i weekenden, kommer der et tillæg på 50 pct. oven i. Hvis du har klippekort, betyder det, at jeg trækker 1,5 time for hver times arbejde.

Normal arbejdstid er hverdage kl. 8-17.

Hvis jeg selv vælger at lægge arbejdet i aften- eller weekendtimer, skal du ikke betale ekstra.

Ansvar

Jeg og mine samarbejdspartnere kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af vores arbejde eller rådgivning. Det påhviler dig selv at sikre, at det, du beslutter og udfører som følge af rådgivningen, ikke er i strid med loven, og at det er det rette for dig og din virksomhed.

Jeg gør altid mit yderste for at løse opgaven korrekt, og jeg er grundig. Men det er dit ansvar at sikre, at teksterne overholder loven og eventuel særlovgivning i din branche, samt at de er korrekte.

Jeg kan (desværre!) ikke garantere nogle resultater – heller ikke den ønskede medieomtale eller de ønskede placeringer på Google.

Ophavsret

Når jeg skriver kommunikationstekster for dig, kan du bruge dem til det, du vil.

Journalistiske artikler har jeg ophavsret til, og du må ikke give eller sælge dem til andre. Eventuelt videresalg af journalistiske artikler skal aftales forud med mig.

Øvrigt

Prisen for kørsel til møder eller interviews med kilder følger statstaksten.

Hvis ikke vi aftaler andet, må jeg henvise til de tekster, jeg skriver for dig, i min markedsføring.