Kommunikation
Kommunikation: Budskab, målgruppe, kanaler
Hjemmeside? Nyhedsbrev? Pressemeddelelse? Magasin? Podcast?
Kommunikation foregår på mange platforme og ad mange kanaler. Jeg hjælper med at skærpe dine budskaber og finde de gode fortællinger.
Sammen indkredser vi de vigtigste målgrupper og finder ud af, hvilke kanaler og medier der egner sig bedst, når vi skal have dine budskaber ud.
Hjemmesider, der bliver fundet
Din hjemmeside er din basis, rent kommunikationsmæssigt. Den skal arbejde for dig, mens du holder fri. Stoffet på hjemmesiden kan sendes ud i nyhedsbreve og på sociale medier.
Hvis hjemmesiden trænger til et løft, kan jeg hjælpe med at gøre den skarpere og mere overskuelig med tekster, der er lette at læse, og måske med en mere logisk opbygning. Jeg skriver søgemaskineoptimeret tekst, der gør det lettere at finde din hjemmeside via Google.
Pressearbejde
Har du en fortælling, du gerne vil have i pressen? Jeg skriver en pressemeddelelse og kontakter de medier, stoffet er mest relevant for. Som erfaren journalist kender jeg pressens verden indefra og ved, hvad journalister tænder på.
Intern kommunikation
Den interne kommunikation i en organisation eller virksomhed er ofte lige så vigtig som den eksterne. Lad os sammen finde ud af, hvad du har brug for.
Klippekort til mindre opgaver
Har du jævnligt brug for nogle timers kommunikationshjælp, er en god løsning måske mit klippekort til kommunikation. Så træder jeg til, når behovet opstår.
Se eksempler
Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitets store forskningsprojekt, har jeg bl.a. lavet pressearbejde for.
Inspirationskatalog om motion på arbejdspladsen, ‘Hele Aalborg i Bevægelse‘, for Aalborg Kommune og Aalborg Firmaidræt, 2020.
Jeg har skrevet en række hæfter om motion for Ældre Sagen, bl.a. et deltager- og et instruktørmagasin om stolemotion og et inspirationskatalog om motion.