Kunder

Mine kunder kommer igen. Det er jeg glad for.

Kunder

Gode, faste kunder

Størstedelen af mine kunder har jeg haft i ordrebogen i flere år, nogle helt tilbage til min start som freelancejournalist i 2005. Her kan du se nogle af mine kunder:

DGI: Jeg leverer podcasts til DGI sammen med Søren Prehn, en god kollega fra Periskop. Hør bl.a. podcasts om børns motorik, om at finde frivillige til foreninger og om hvordan foreninger kan få flere medlemmer: DGI Podcast. Desuden skriver jeg artikler til medlemsmagasinet Udspil og til DGI.dk.

Syddansk Universitet, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund: Jeg hjælper med kommunikation om forskningsprojektet Danmark i Bevægelse.

Ældre Sagen: Jeg skriver tekst til instruktørhæfter om motion, bl.a. om motorik for ældre og om stolemotion.

Idrættens Analyseinstitut: Her skriver jeg det mere nørdede idrætsstof: Analyser, baggrundsartikler, undersøgelser mv. Se fx: Selvejende idrætscentre har svært ved at låne til moderniseringer, undersøgelsen Idrætshøjskolerne er kraftcentre for udvikling og datajournalistik-projekt om facilitetsdækning i land- og bykommuner.

Videncenter for Folkeoplysning: Smånørdede artikler om folkeoplysning og civilsamfund, fx: Aftenskoler: Ja tak til ny model for lokaletilskud.

FOA: Jeg har skrevet artikler om pædagogiske emner til Fagbladet FOA siden 2005, se fx tema om filosofi i daginstitutioner. I syv år, fra 2012-19, skrev jeg fast en artikel om sundhed til hvert nummer af bladet, fx: Drop den kollegiale kage om sukkertrang.

Folkeuniversitetet i Aarhus: Jeg skriver forskerinterviews, der ofte udgives i Aarhus Stiftstidende og på Folkeuniversitets hjemmeside. Fx: ‘Vikingerne var ikke mere brutale end andre‘, interview med museumsinspektør Jeanette Varberg.

Aalborg Kommune, fritidsafdelingen: Kommunens fritidspolitik har jeg sammenskrevet og redigeret flere gange, se Aalborg Kommunes Fritidspolitik. Desuden har jeg skrevet om flere projekter for kommunen.