Podcasts

Giv lytterne oplevelser ind gennem ørerne

Podcasts

Ram din målgruppe med podcasts

Med podcasts kan du ramme de målgrupper, der lige præcis er interesserede i dit område. Det er med andre ord et godt medie til nørderi, – og nogle gange er det bedre at ramme en mindre gruppe dedikerede lyttere, end en større gruppe, der ikke er helt så interesserede.

Lyd er også godt til at formidle stemninger og følelser. Vi kommer tættere på en person, når vi hører en stemme, end når vi blot læser, hvad han eller hun har sagt. Her er autencitet.

Podcasts høres undervejs

Den helt store fordel ved podcasts er, at de kan høres, mens man sidder i bussen eller toget, laver mad, arbejder i haven eller andet. Det kræver kun få klik på telefonen, så er der oplevelser i hørebøfferne.

Stadig flere hører podcasts

Mens podcasts for blot et par år siden var for de særligt indviede, er det nu helt almindeligt i mange aldersgrupper. Særligt blandt unge er der mange podcastlyttere.

Koncept og produktion

Jeg har produceret podcasts i samarbejde med lydjournalist Søren Prehn fra Periskop.

Vi udvikler konceptet for serien i tæt samarbejde med dig. Sammen indkredser vi kilder, målgruppe, emner og delemner, tonen i programmet mv., så det passer til det, du ønsker.

Podcasts leveres ofte som en del af en større pakke, hvori der også indgår tekster til podcasten, vejledning om markedsføring, forskellige typer posts til sociale medier mv. Desuden er vi behjælpelige med råd og vejledning, når de enkelte podcasts skal lægges ud, så de kan lyttes på de gængse podcast-apps.

Hør mine podcasts 

Jeg og Søren Prehn har lavet en række podcasts til DGI:

Podcastserie: 6 trin til en bedre motorik (6 episoder)

Podcastserie: Find flere frivillige (5 episoder)

Podcastserie: Inkludér nye grupper i din forening (6 episoder)